• Poggio dell'Aquila Brunello di Montalcino DOCG 2010

BRUNELLO DI MONTALCINO DOCG


Point og udmærkelser
JAMES SUCKLING 2008 92/100



NAVN
POGGIO DELL'AQUILA BRUNELLO DI MONTALCINO 2010
APPELLATION
Brunello di Montalcino DOCG
ÅRGANG
2010
PRODUCENT
Poggio dell'Aquila - Azienda Agricola Renzo Cosimi
LAND
Italien 
OMRÅDE
Toscana
INDHOLD
0.75 lt.
AROMA
Meget vedholdende, stor, med påmindelser om lakrids og bær
Velegnet til
Fremragende med oste og sæsonbetonede retter med intens smag såsom braiseret kød og vildt
alkohol
15,0%
SERVERINGS TEMP.
18-20gr.
VARENR.
POGGBR

VINSMAGNING

Brunello årgang 2010 fra Poggio dell'Aquila (Azienda Agricola Renzo Cosimi). Ejendommen er beliggende få kilometer udenfor Montalcino by. Er beliggende centralt i området, som er  kendt for at producere Italiens mest kendte kvalitetsvin.

Som alle Brunelloer er den produceret af 100% Sangiovese (Grosso), der er høstet med hånd i den første uge af oktober. Den alkoholiske og malolaktiske gæring sker i ståltanke, hvor vinen lagres i 21-25 dage. Herefter fadmodnes på små franske og slavonske egetræs Barriques (225 lt) i 36 måneder. Derefter 12 måneder på 500-liter tonneaux, og der sluttes af med 10 måneders modning på flaske. Så det er en vin med masser af fadsmag, da de får lige lidt ekstra ift. de gældende regler for Montalcino Brunello.

Vinen er kendetegnet ved en intens rubinrød farve. Klassisk, yderst komplekse noter af moden frugt med glatte, krydrede antydninger af egetræ. Lavtonet næse af moden kirsebær og blommer, små antydninger af mineraler og underskov. Smagen er afbalanceret og fyldig med en intens og moden garvesyre struktur. Virkelig høj smagsintensitet, hvor den tætte frugt følges følges perfekt op af en behagelig syre/tannin struktur. Holder længe i mundhulen - den er 15% alkohol. Fyldig vin med en afbalanceret surhedsgrad. 

Perfekt med rødt kød og vildt, og ideel i kombination med pastaretter og modne oste. En vin til maden, men også helt alene til meditativ fordybelse. Stadig en ung vin - kan med stor fordel gemmes en del år endnu. Hvis den drikkes nu, kan den med stor fordel trækkes op i god tid - giv den 2-3 timer.

Der er produceret ialt 5.000 flasker af denne Brunello/2010.

PRODUCENT: POGGIO DELL'AQUILA - Azienda Agricola Renzo Cosimi

Poggio dell'Aquila

Azienda Agricola Renzo Cosimi er en mindre vingård, som ligger nogle få kilometer uden for Montalcino. Markerne er beliggende i ca. 450mt. højde og sydvendte. Vinstokkene er plantet i sandet muldlag med ler og letsmuldrende klipper. Ejendommen er familiedrevet og derfor er alle involverede med stor dedikation indstillet på, at man skal lave den absolut bedst mulige vin. Ejendommen er beliggende i fantastisk vild natur, og Poggio dell'Aquila betyder 'Ørnens bakke'. Efter danske forhold er det nærmere et bjerg. Der laves kun 2 vintyper på stedet; Brunello di Montalcino og Rosso di Montalcino. I de gode år laves også Riserva.

OPRINDELSE: TOSCANA

Toscana er den mest berømte af alle italienske vinregioner, bla. takket være den romantiske glamour af de endeløse bølgende bakker, cypres-indfattede landeveje og indkørsler og de mange bjerglandsbyer. Men selv uden alt dette, bedømt på vinene alene, står Toscana på toppen, og bygger sit ry på ikoniske vine som Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.

Beliggende i det centrale Italien, er Toscanas naboer Ligurien og Emilia-Romagna mod nord, Umbrien og Marche mod øst og Lazio mod syd. Dens vestlige grænse er kystlinjen til det Tyrrhenske Hav. Som det er tilfældet med næsten alle Italiens 20 regioner, har Toscana en lang vin historie, som kan spores så langt tilbage som det 5. århundrede f.Kr.

I dag er Toscana en af de mest berømte og frodige vin regioner i Europa. Dens vinmarker producerer en række internationalt anerkendte vine i forskellige stilarter. Disse går langt ud over de velkendte røde og omfatter tørre hvide, såsom Vernaccia di San Gimignano, og søde vine som Vin Santo. Regionens topvine er officielt anerkendt og beskyttet af en række af DOC og DOCG titler.

Klimaet er en afgørende faktor i Toscanas succes som vin region. Varme, tempererede kystområder i kontrast til de indre områder (især de bølgende bakker/bjerge, som regionen er så berømt for), hvor stor variation i døgnets temperaturer, er med til at opretholde druernes balance af sukker, syre og aromater. Den druesort, der især trives på disse bjergskråninger, er Toscanas signatur drue, Sangiovese.

Formentlig den vigtigste af alle italienske druer, er Sangiovese grundpillen i stort set alle af Toscanas bedste rødvine. Med sin lange historie og bred regional udbredelse, som betyder at sorten har fået forskellige navne. I Montalcino går den under navnet Brunello (eller Sangiovese Grosso), derfra Brunello di Montalcino. I Montepulciano, er det kendt som Prugnolo Gentile. Under navnet Morellino er det druen som bruges til at lave Morellino di Scansano.

Sangiovese er også hovedrue i Chianti, hvor den får følgeskab af små mængder Canaiolo og Colorino, og i stigende grad, af Cabernet Sauvignon og Merlot.

Med fremkomsten af Super Toscanerne siden 1980’erne, hvor de mest berømte af dem kommer fra Bolgheri i det sydlige Toscana, er Cabernet Sauvignon og Merlot blevet langt mere fremtrædende druesorter. Men på trods af den relativt nye fremkomst af internationale franske sorter i toscanske vine, er det stadig de indfødte sorter som hersker.

Poggio dell'Aquila Brunello di Montalcino DOCG 2010

Tags: Rødvin, oksekød, lam, ost