Oplev vores enestående vinkollektion

Mogliano IGT Rosso 2015
Oprindelse
Italien
Marche
Azienda Agraria Claudio Morelli
Indhold
100 % Montepulciano
0,75 liter
14,5 % alkohol
Aroma
Kirsebær, hindbær og muskat
Velegnet til
Bøf, rødt kød, vildt og modne oste

Denne kraftkarl lavet af 100% Montepulciano, er lavet af druer fra vinmarker i bakkerne/bjergene bag byen Fano i Marche – på forskellige vingårde placeret i Sant’Andrea og Roncosamboccio. Begge vingårde er i nærheden af Adriaterhavet, som kan ses fra markerne. Nærheden til havet påvirker vinmarkerne og skaber sit eget mikroklima. Jorden viser små forskelle i struktur (tuf, sand og mellemstore tekstur). De lidt forskellige klimaer, på grund af forskellige eksponeringer, giver denne vin en kompleks aroma. Markerne er hhv. sydøst og sydvest vendte, og har lang sol belysning. Bakker mod nord beskytter mod de mest voldsomme forårs-storme. Bakkerne giver god læ, og holder på varmen fra sydlige og sydvestlige vinde. Det medvirker til at opnå den optimale modenhed hos druerne.
Efter høst udblødes druer med skind i 10-15 dage. Derefter fadlagring på franske Barriques i 12 måneder og endnu 6-8 måneder på flaske.
Vinen har en dejlig intens rubinrød farve – med granat. Næsen er dejlig frugtagtig, med indledende angreb af kirsebær, hindbær og kirsebær i cognac og surkirsebær marmelade, violette blomster og pæon, fortsætter derefter med krydret muskatblomme (muskatnød) og sort peber. Ganen er på én gang omsluttet og blød, frugtagtig, med veludviklede tanniner, energisk men stadig fløjlsagtig. Afsluttende med gode aromatiske minder om modne røde frugt noter. Vin alkohol struktur, syre og tanniner af samme intensitet, gør det intenst og fyldig, men med behagelig drinkability.
Passer godt til bøf, rødt kød, vildt og modne oste.
PRODUCENT: AZIENDA AGRARIA CLAUDIO MORELLI – MARCHE/FANO
Azienda Agraria Claudio Morelli er beliggende i Fano – i Marche provinsen, placeret midt imellem de kendte turistbyer Rimini og Ancona. Hans vine dyrkes på marker i bakkerne/bjergene umiddelbart bag byen Fano, og ca. 20 km ind i landet. Derfor er der stor diversitet i produkterne, også i tilfælde hvor der bruges samme drue. Familien Morelli har dyrket landbrug i dette område i generationer, men overgik i 1950’erne til udelukkende at producere vin. Særligt har man kastet sin kærlighed på den lokale drue Bianchello – nogle gange også kaldet Biancame. De fineste og bedste vine fra denne drue, produceres i bjergene på den nordlige side af Metauro floden. Det er også her Morelli’s marker til La Vigna delle Terrazze og Borgo Torre befinder sig.
Ialt dækker markerne 22 hektar. I bjergene umiddelbart bag kystbyen Fano, dyrkes druerne der bruges til Terrazze vinene samt Sant’Andrea in Villis. Bakkerne er stejle, og dyrkning er på terrasser og høsten foregår med hånd – der kan simpelthen ikke køre maskiner her. Nogle steder kan man se ud til det flotte Adriaterhav. Markerne er ca. 100mt over havet, og jordbunden er blanding af ‘tufa’ (grov, hvid kalksten) og sandet jord. Her påvirkes druerne kraftigt af ‘Bora’ (nordøstlig vind) og ‘Maestrale’ (nordvestlig vind) og ‘Tramontane’ som aflejrer havsalt når den blæser henover vinmarkerne.
Morelli dyrker Bianchello, Sangiovese, Montepulciano, Cabernet Sauvignon og Vernaccia Rosso. Fornylig er også påbegyndt med Chardonnay, men de er ikke klar til produktion endnu. Produktionen foregår på vingårde i Mondavio og Sant’Andrea di Suasa. Der er hovedkontor i Fano, med kældre til lagring og tappeanlæg. Der anvendes moderne metoder og udstyr til produktionen. Den årlige produktion er cirka 110.000 flasker.