• Indkøbskurven er tom!

DKK

Cabernet Sauvignon

Cabernet Sauvignon er ganske enkelt verdens mest berømte drue. Udover at være pokkers berømt, er det også den mest udbredte. En af grundene er, uden tvivl, at den kan gro og producere i så forskellige steder og klimaer som Okanagan Valley (nær Toronto) i Canada og Bekaa dalen i Libanon.

Cabernet Sauvignon blev internationalt anerkendt gennem sin optræden i Bordeaux-vine - herunder de mest berømte, både i sin rene form, eller hvor den blandes med Merlot og Cabernet Franc. Fra Frankrig spredte druen over hele Europa og til den Nye Verden, hvor den er plantet i lande og steder som Californien, Napa Valley, New Zealand, Australien og Chile. I det meste af det 20. århundrede var det verdens mest plantede premium rødvin drue, indtil den blev overgået af Merlot i 1990'erne. Uanset hvor de kommer fra, synes Cabernet Sauvignon-vine altid at vise en håndfuld fælles karaktertræk: dyb farve, god tanninstruktur, moderat surhedsgrad og aromaer af solbær, paprika og peber. Der er selvfølgelig andre aromaer som hører til Cabernet, men de førnævnte er universelle.

Det er svært at give en entydig beskrivelse af Cabernet Sauvignon vinenes aroma og smag. På grund af den enorme udbredelse i meget forskellige omgivelser og klimaer, vil der være betydelige forskelle. En række egenskaber kan dog beskrives generelt. Den klassiske profil af Cabernet Sauvignon har tendens til at være fyldige vine med kraftige tanniner og mærkbar surhed, som bidrager til vinens aldringspotentiale. I køligere klimaer har Cabernet Sauvignon tendens til at producere vine med solbær noter, der kan ledsages af grønne paprika noter, mynte og cedertræ, som alle bliver mere udtalte som alderen på vinen. I mere moderate klimaer ses solbær noterne ofte sammen med sorte kirsebær- og sorte olivenblade, mens de i meget varme klimaer kan virke overmodne og marmelade-agtige. I dele af Australien, især i South Australia, har Cabernet Sauvignon-vine en karakteristisk eukalyptus eller mentol note.

Cabernet Sauvignon er en fantastisk vin i sin rene form, men den er lige så berømt som mixpartner med adskillige andre druer. Den mest berømte er selvfølgelig den klassiske Bordeaux med Merlot og Cabernet Franc, men den er en ligeså fantastisk partner med alverdens regionale sorter. Bland andet Malbec, Petit Verdot og Carmenere (andre Bordeaux/Frankrig-blandinger), Shiraz (Australiens favoritblanding) og i Spanien er Cabernet-Tempranillo blanding nu almindeligt. I Italien/Toscana bliver Sangiovese blødgjort med Cabernet Sauvignon.

Profil:

  • Aroma: Solbær, Paprika, Peber, Tobak
  • Andre: Cedertræ, Nelliker, Vanille
  • Farve: Dyb rubinrød
  • Syreindhold: Medium til kraftig
  • Lagring: 1-4 år (basis vine), fadlagret og blandet noget længere - helt op til både 20 og 30 år for premium vine.
  • Synonymer og regionale navne: 
    Bouchet, Petit-Cabernet, Pertit-Vidure, Vidure, Sauvignon Rouge samt flere andre.

Historie:

Trods Cabernet Sauvignons nuværende enorme popularitet, er det ikke en gammel drue. Den er opstået i 1600-tallet som en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Altså en blanding af en rød- og en hvidvinsdrue. Der er også aroma-træk fra begge disse druer i nutidens Cabernet Sauvignon. Solbær fra Cabernet Franc, og den græs-/halmagtige aroma fra Sauvignon Blanc.

Der findes ingen nedskrevne vidnesbyrd om denne krydsning. Man brugte simpelthen bare druen, og det blev glemt hvordan den opstod. Med tiden og op til 1800-tallet opstod myter og formodninger om oprindelse af navnet. "Sauvignon" menes at være afledt af det franske ord sauvage, der betyder vilde. Formodningen blev derfor, at det var en vild Vitis Vinifera sort hjemmehørende i Frankrig. Rygtet var, at den havde gammel oprindelse, måske endda at være Biturica-druen, der brugtes til at lave romersk vin og er fortalt om af Plinius den ældre. Denne formodning var udbredt i det 18. århundrede, da druen også var kendt som Petite Vidure eller Bidure, tilsyneladende en omskrivning af Biturica. Det er uvist hvornår navnet Cabernet Sauvignon blev mere udbredt end Petite Vidure. Men optegnelser viser, at druen var en populær Bordeaux plantning i det 18. århundredes i Médoc-regionen. De første ejendomme, der vides at have dyrket sorten (og den sandsynlige kilde til Cabernet-vinstokke til andre ejendomme) var Château Mouton og Château d'Armailhac i Pauillac.

Druens sande oprindelse blev opdaget i 1996 ved brug af DNA-bestemmelse ved UC Davis-afdelingen for vinavl og enologi. DNA-beviset fastslog, at Cabernet Sauvignon var afkom af Cabernet Franc og Sauvignon Blanc og var sandsynligvis en chanceskrydsning, der opstod i det 17. århundrede. Forud for denne opdagelse, havde denne oprindelse været mistænkt pga ligheden af druernes navne og den kendsgerning, at Cabernet Sauvignon deler aromaer med begge druer - såsom solbær og blyantkasse aromaer af Cabernet Franc og græs fra Sauvignon Blanc.

Vinavl:

Der er to hovedårsager til, at Cabernet Sauvignon er blevet så berømt og benyttet. Den mest enkle er, at dens vinstokke kan tilpasse sig yderst forskellige jordtyper og klima. For det andet, men lige så vigtigt, er det på trods af mangfoldigheden af terroirs, hvor vinen vokser, beholder Cabernet Sauvignon-vine en umiskendelig "Cab"-karakter, nuanceret med hints af herkomst i de bedste eksempler.

Mad:

Cabernet Sauvignon er en af de mere komplekse og lagdelte vine. Den har ret høje tanniner og en velsmagende karakter, der ofte beskrives som sort peber og tobak. På grund af disse træk, skal du kigge efter fødevarer/retter med højt indhold af fedt og umami smag. Stegte kødretter og bøffer passer alle til Cabernet Sauvignon. Kraftigt smagende grøntsager er også et godt match, specielt hvis de steges eller grilles. Passer også til ost - helst de kraftigere.

f