Corvina

Corvina - nogle gange også kaldet Corvina Veronese eller Cruina - er en italiensk vin druesort. Den dyrkes hovedsagelig i Veneto-regionen i det nordøstlige Italien. Den er mest berømt i vinene fra Valpolicella regionen, hvor den er hovedingrediens i de berømte Ripasso, Recioto og Amarone vine. Corvina bruges sammen med flere andre druer til at skabe de lysrøde regionale vine Bardolino og Valpolicella, der har en mild frugtig smag med hints af mandel. Disse blandinger omfatter Rondinella, Corvinone, Molinara og Oseleta (og Rossignola for sidstnævnte vin). Det som har gjort sorten mest berømt, er utvivlsomt at den er så velegnet til Apassimento metoden, hvor druerne lufttørres og bruges til Amarone.

Corvina er meget udbredt i Italiens nordøstlige hjørne, hvor den indgår i forskellige DOC, DOCG og IGT-vine. I Valpolicella, Bardolino og Amarone-vine udgør Corvina hovedparten, men ikke det hele. 100 procent Corvina-vine skal fremstilles under den regionale IGT-titel. Ligesom med de berømte Super Toscanere, har en del af de bedste producenter ikke ladet sig afskrække af IGT klassifikationen. Der laves en række meget prestigefyldte, koncentrerede Corvina baserede vine under denne titel. I blandinger er Corvina's høje surhedsgrad og karakteristiske kirsebær smag afgørende for vinens karakter.

Profil:

  • Aroma: Kirsebær, Hindbær, Blomme, Blåbær
  • Andre: Brombær, Mandel
  • Farve: Intensiv rubinrød, evt. med et lilla skær
  • Syreindhold: Medium
  • Lagring: 1-4 år (normalt), fadlagret og blandet noget længere.
  • Synonymer og regionale navne: 
    Corvina Veronese, Cruina

Historie:

Oprindelsen af Corvina druen kendes ikke præcist. Først i 1627 nævner ampelografen (en ekspert i vinsorter) Alessandro Peccana den på en liste over druesorter, der dyrkes i Verona området. I det 19. århundrede er der forskellige beskrivelser af italienske druesorter, herunder af Ciro Pollini, som fortæller om dyrkningen af Corvina i Valpolicella. Formentlig er Corvina knyttet til vinproduktion i Verona området siden oldtiden. Ihvertfald har man i dette område produceret søde vine af tørrede druer siden romerne (kaldet Greco stil). Idag er den uden sammenligning den vigtigste drue i Valpolicella og Bardolino, og kaldes dronningen af Veronas vinstokke.

Der er ingen præcis viden om oprindelsen af navnet; Corvina. Navnet kan skyldes en reference til den den mørke farve af bærret, som minder om den sorte glans på fjerdragten af en ravn, på latin Corvus. Men mest sandsynligt er det en forvanskning af navnet Cruina, crua betyder umoden, og kunne forholde sig til den sene modning af druen.

I Veneto er Corvina ofte forvekslet med Corvinone, en anden rød drue, der normalt anvendes til fremstilling af halmvine (vine af tørrede druer). I lang tid er Corvinone betragtet som en klon af Corvina, men DNA-profilering har vist, at det er to forskellige sorter. I 2005 viste DNA-profilering, at Corvina er forældresort til en anden drue fra Veneto, nemlig Rondinella.

Vine:

Udover ovennævnte produktion af 100% Corvina vine, er Corvina druen også den vigtigste ingrediens i en række af Veneto regionen og Norditaliens mest berømte vine.
Valpolicella DOC og Valpolicella Superiore DOC (også Classico zonen). Skal indgå med 45 til 95% - kan erstattes med op til halvdelen af Corvinone. Rondinella skal indgå med 5 til 30%. Andre aromatiske druer må indgå med op til 25% - dog må ingen enkelt overstige 10%. De mest benyttede er Molignara og Oseleta.
Ripasso og Amarone DOCG. Samme som Valpolicella.
Recioto DOCG. Samme som Valpolicella.
Bardolino DOC og Bardolino Superiore DOCG. Skal indgå med 35 til 80% - maksimum 20% Corvinone. Rondinella skal indgå med 10 til 40%. Molinara maksimum 15%. Andre aromatiske druer må indgå med op til 20% - dog må ingen enkelt overstige 10%.

Mad:

Når vi taler om en 100% Corvina IGT, kan denne serveres sammen med retter som; kraftige supper, pasta og bønner, primo pasti, ragu og braisseret rødt kød. Også god til vildt og modne oste. I blandingsudgaverne, som spænder helt fra de lette Valpolicellaer til den kraftigste Amarone, er der en enorm forskel i vinens styrke. Det er derfor vidt forskellige retter, som man bedst parrer med de forskellige vine. Vi anbefaler derfor, at du kigger efter anbefalingerne for den enkelte vin.